DSC9283

Uklassificeret stilling ved Kirurgisk Center

En uklassifiseret reservelægestilling ved Kirurgisk Center på Landsygehuset er ledig til besættelse fra 15. september 2025 eller efter nærmere aftale. Det drejer sig om tidsbegrænset stilling af et års varighed. 

Landssygehuset i Tórshavn er centralsygehus på Færøerne med et optagelsesgrundlag på ca. 55.000 mennesker foruden turister. Landssygehuset har ca. 160 senge, fordelt på kirurgisk-, medicinsk-, akut- og psykiatrisk centre.

Landssygehuset har koordineret samarbejde med udenlandske sygehuse. Vores udenlandske samarbejdspartnere er bl.a. Rigshospitalet, Aalborg og Århus Sygehus og andre hospitaler i Danmark. 

Kirurgisk center
Kirurgisk Center omfatter specialerne ortopædi, mave-tarm kirurgi, urologi, mammae kir., oftalmologi, og øre-næse-hals.

Forvagtslaget passes primært af de yngre læger og primært KBU læger. Arbejdsopgaverne består af arbejde i skadestuen, i journal-ambulatorie, skadeambulatoriet, en del af stuegangen og operationsassistenter. Disse vagter er dagvagter eller aften/nattevagter fra mandag til fredag, og i weekenderne er det døgnvagter (09-10). Normeringen er 7 reservelæger.

Foruden forvagtslaget har vi mellemvagtslaget der dækkes af mere erfarne læger, introlæger eller HU læger. Mellevagterne går i døgnvagter med mulighed for at sove i eget hjem. Normeringen er 5 reservelæger. 

Bagvagtsfunktion dækkes af speciallæger i de respektive specialer. Mange af vagterne dækkes af faste konsulenter på sygehuset.  

Kirurgisk center har omkring 130 ansatte, fordelt på ca. 100 årsværk. Centerledelsen består af ledende overlæge og ledende sygeplejerske.

Vi kan tilbyde:

  • Fælles introduktion for nyansatte og god oplæring på afdelingerne.
  • Tværfagligt samarbejde med kompetente og engagerede medarbejdere
  • Et arbejdsmiljø, som du kan være med til udvikle

Vi ønsker at have mulighed for at placere vedkommende efter kompetencer i enten forvagtslaget eller mellemvagtslaget. Derfor er det muligt for både stud. Med. og mere erfarne læger at søge vikariatet. 

Kvalifikationer:

  • Dansk autorisation som læge eller dansk stud. med., hvor det 10 semester er bestået.  
  • Gode IT-kvalifikationer
  • Gode evner til at strukturere dagligt arbejde.

Løn- og ansættelsesvilkår i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Hjálparlæknafelag Føroya (FAYL). Ansættelsen er begrænset til 1 år.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til  Elinborg Mortensen, ledende overlæge  på e-mailadresse: elimo@ls.fo

Ansøgningsfristen er   15. august 2025.  Ansættelse efter nærmere aftale.

Dokumentation for uddannelse og videnskabeligt arbejde i original version medbringes ved evt. samtale. 

Søg venligst stillingen her.

Du kan læse mere om Landssygehusert her.

Send viðmerkingar ella hugskot til okkum fyri at betra um virksemið í Sjúkrahúsverkinum
Rís og rós