D3S 3099

Brænder du for at lave god og ernæringsrigtig mad?

Så er det muligvis dig, vi leder efter. Vi søger en dygtig og arbejdsom ernæringsmedarbejder til et barselsvikariat i Køkkenet på Suderø Sygehus i perioden 01.11.2026 til og med 25.10.2027 eller efter nærmere aftale.

Om os
Suderø Sygehus er et af tre sygehuse på Færøerne og er et velfungerende, moderne sygehus, som modtager patienter fra hele Færøerne. Vi er ca. 130 medarbejdere fordelt på 24 forskellige faggrupper.

I Køkkenet arbejder der 10 medarbejdere. Vi laver mad til patienterne på sygehuset, beboerne på Suderø Plejehjem, hjemmeboende pensionister, sygehusets kantine samt anden aktivitet på sygehuset.

Om stillingen
Stillingen er en fuldtidsstilling med ansvar for madproduktionen i samarbejde med køkkenlederen.

Arbejdstiden er fra kl. 7.00 til 15.00 med weekendvagter hver 3. weekend.

Arbejdsopgaver
Arbejdsopgaverne består hovedsageligt af madproduktion, planlægning og forberedelse.

Vi forestiller os, at du:
•    er uddannet ernæringsassistent, økonoma eller har en anden relevant uddannelse
•    er pålidelig og ansvarsbevidst
•    har gode samarbejdsevner
•    er omhyggelig og arbejdsom
•    har it-færdigheder på brugerniveau
•    erfaring fra arbejde i et institutionskøkken kan være en fordel.

Vi tilbyder:
•    en alsidig stilling sammen med gode kollegaer
•    en fagligt spændende hverdag, hvor du kan få indflydelse på udviklingen af køkkenets ydelser
•    struktureret introduktion og oplæring.

Løn- og ansættelsesvilkår er i henhold til overenskomst mellem den færøske Kost- og Ernæringsforening og Finansministeriet på Færøerne.

Hvis du ønsker at vide mere, er du velkommen til at kontakte Joan Vejhe, ernæringsassistent på tlf.+298 34 33 00.

Suderø er den sydligste og, set med vores øjne, den smukkeste ø på Færøerne med ca. 5.000 indbyggere. Er du naturmenneske med eventyrlyst, vil du helt sikkert få nogle naturoplevelser, som du vil mindes. Der er gode muligheder for at være med på diverse ture og udflugter som f.eks. arrangeres af Visit Suðuroy, dyrke diverse former for sport samt andre fritidsinteresser her på øen. Ønsker du at tage din familie med, vil vi være behjælpelige med det praktiske.

Har dette fanget din interesse, glæder vi os til at modtage din ansøgning m.m. senest torsdag 24. september 2026 på mail starv@ssh.fo    

Send viðmerkingar ella hugskot til okkum fyri at betra um virksemið í Sjúkrahúsverkinum
Rís og rós